Jeg har længe haft lyst til at anskaffe mig en Bamix. Efter alt hvad jeg har hørt om denne stavblender og dens fortræffeligheder, lyder det jo bestemt som et produkt man bør have i et hvert køkken.

Bamix Superbox

Bamix Superbox

Jeg er så heldig at jeg har fået stillet en Bamix Super Box til rådighed fra WhiteAway, så jeg kunne lave en gennemgående test af alle de ting der er med i sådan en superbox.

Stor test af Bamix Superbox

Hvad er det en Bamix kan, som man ikke kan klare med sit andet køkkenudstyr. Jeg har i forvejen køkkenmaskinen, foodprocessoren, den gamle stavblender, adskillige knive, rivejern, mandolinjern osv osv..

Lad mig sige allerede med det samme at:

Alle de opgaver jeg udsatte Bamix stavblenderen, og dens tilbehør, for, klarede den umådelig godt, præcist og lynhurtigt.

Om det var isterninger der skulle knuses, fløde der skulle piskes, kød der skulle hakkes, gulerødder der skulle rives, nødder der skule males til mel, pesto der skulle blandes eller om det bare var skumning af mælk, så klarede Bamix opgaven til fuld tilfredshed, omend med nogle små uhensigtsmæssigheder, som ikke er ødelæggende, men som producenten måske godt kunne overveje at gøre noget ved.

Lad os spole lidt tilbage, og starte fra begyndelsen. En Bamix er jo i sig selv “bare” en stavblender, men lige som med mange andre køkkenmaskiner, kan man få en lang række tilbehør til sin Bamix. Det fungerer ved at ekstratilbehøret, ganske enkelt, udnytter motoren i Bamix stavblenderen til at udføre andre opgaver.

Når man ivrigt får pakket sin Bamix Superbox ud, indeholder den:

Indhold i Bamix Superbox

Indhold i Bamix Superbox

  • en flot sort Bamix stavblender.
  • et multifunktionsblad
  • en almindelig piskeskive
  • en piskeskive med huller
  • en mini kødkniv
  • 2 mixerbægere med låg
  • en minihakker
  • en SliceSy med 3 rivejern i forskellig størrelse, 2 skivejern og en stor kniv
  • en holder som også kan bruges til at opbevare skiver og minihakker.

Jeg har fået testet alle delene i forskellige kontekster og herunder kan du læse nærmere om de tests der er udført på Bamix’en.

Jeg har givet hver funktion/feature en del-karakter mellem 1 og 5, så du kan se hvad jeg syntes om den enkelte funktion/feature.

 

Bamix Stavblender

Bamix Stavblender

Bamix Stavblender

Hvis vi starter med at kigge på selve Bamix stavblenderen, så er konklusionen entydigt, at det er den bedste stavblender jeg nogensinde har prøvet.

Når man får den i hånden, kan man, allerede der, mærke, at det er kvalitet og det er solidt håndværk, samtidig med at æstetikken er i orden. Det er jo en flot stavblender.

Den findes i forskellige farver: Rød, Stål og Sort, men i Superbox er den altid sort.

Bamix’en har to hastigheder og bruger man den hurtige skal man virkelig ikke kigge væk for længe hvis man kun skal have noget lethakket, pisket eller rørt.

Bamix’en kommer med en holder, som er ganske praktisk, men hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal jeg jo, så syntes jeg den trækker ned i det overordnede indtryk. Den føles lidt plastic-agtig på den dårlige måde, men føler ikke at den robuste Bamix passer særlig godt, sammen det her stykke plastic.

Det er nok en smagssag, men jeg syntes ikke holderen udstråler samme kvalitet som selve hovedproduktet. Standeren er smart nok, da der er rum til blade og også plads til minihakkeren, jeg ville bare have ønsket at den var lidt mere solid i sin udformning.

Jeg har nu prøvet den temmelig mange gange til forskellige opgaver, bl.a.

Pesto

Pesto og Bamix

Pesto og Bamix

Jeg laver rigtig tit pesto og har før i tiden brugt min store foodprocessor. Med Bamix stavblenderen, bruger jeg bare dens multifunktionsblad, hvorefter det bare er, at hælde ingredienserne i et af mixbægrene og starte motoren

Pesto

Pesto

Det tog lige akkurat 35 sekunder, så var pestoen som jeg godt vil have den.

Humus

En anden klassikker. Humus er perfekt tilbehør til mange lidt mere krydrede retter, og ligesom med pesto har jeg før i tiden altid lavet humus med min foodprocessor. Det behøver jeg helt klart ikke mere. Bamix’en er væsentlig hurtigere.

Det tog lidt længere tid end med pesto og humus må godt være helt blød, så jeg endte med at give den 1 minut og 50 sekunder

Suppe og Sauce

Jeg havde lavet en sauce, hvor jeg havde brugt en masse friske krydderurter, gulerod, løg og hvidløg, og kogt ind sammen med fond, gastrik og rødvin. For at gøre saucen ensartet brugte jeg stavblenderen med multifunktionsbladet til at blende.

Det fungerede rigtig godt og på intet tidspunkt sugede stavblenderen sig fast til bunden af gryden, hvilket er noget rigtig mange andre stavblendere gør. Jeg har tidligere altid blendet sauce i min foodprocessor, men det er bestemt ikke nødvendigt længere.

Det tog ialt 40 sekunder at blende ca. 1 liter sauce

Så hvad enten det er en suppe eller en sauce, så fungerer Bamix rigtig godt til at blende det til en ensartet væske.

Tomatsovs

Pizzasauce

Jeg fik også prøvet bamix med multifunktionsblad af på

  • Isterninger : 30 sekunder for at hakke dem relativt groft.
  • Purering af kogte kartofler med lidt smør : 20 sekunder
  • Purering af Pizzasauce : 30 sekunder
  • Guacamole : 50 sekunder
Dommen over Bamix og dens multifunktionsblad er : 5/5

Flødeskum

Her skal man virkelig være varsom. Lad være med at kigge væk. Det kan slet ikke sammenlignes med en elpisker eller køkkenmaskine for den sags skyld.

Flødeskum

Flødeskum

Det tog 10 sekunder på turbo funktion og piskeblad, og så var der flødeskum. Det er der altså ikke nogen elpisker eller køkkenmaskine der kan klare.

Pisket Mælk

En god kop espresso med lidt pisket mælk, det er jo guld værd, så det skulle selvfølgelig også testes. Jeg valgte at piske en skummetmælk op, hvor der jo er noget mindre fedt end i piskefløde, så den tog selvfølgelig også lidt længere tid. Nemlig 25 sekunder

Pisket skummetmælk

Pisket skummetmælk

Jeg fik også prøvet stavblenderen af med piskning af æg til en omelet : 8 sekunder og piskning af æggehvide til den stivner: 30 sekunder.

Dommen over Bamix og piskeblade 5/5.

Man kan altså virkelig nemt blende og piske med de blade der følger med stavblenderen, men hvordan er det så med det andet tilbehør der følger med i superbox’en.

Bamix Minihakker

Bamix minihakker og nødder

Bamix minihakker og nødder

Minihakkeren kan man bruge til relativt tørre ingredienser der skal hakkes fint. Man skal bestemt ikke bruge den til f.eks. løg, medmindre man vil have løggrød.

Ligesom de tidligere test, så arbejder den virkelig hurtigt, f.eks. finthakket parmesan klarer den på lige omkring 20 sekunder.

Nøddemel

Nøddemel

Nøddemel

En af de ingredienser som minihakkeren klarer helt perfekt er nødder. De bliver hakket helt fint til groft nøddemel, som jeg skulle bruge i en opskrift til et nøddebrød ( som du kan læse mere om ovre på broedet.dk, snarest )

Minihakkeren er mini. Man skal ikke regne med at lave store portioner i minihakkeren, ellers er det i hvert fald af flere omgange. Det er sådan set fin nok mængde man kan have i af gangen, men har man behov for at hakke rigtig meget, så kan det godt være man skal overveje sin foodprocessor i stedet.

Da jeg lavede nøddemel ud af ca. 400 gram paranødder, hasselnødder og valnødder skulle jeg gøre det af 3 omgange. Men det gik stærkt, det tog lige omkring 30 sekunder at finthakke nøderne til mel, og det var altså klaret på under 2 minutter.

Jeg har også fået testet minihakkeren med:

  • Kaffebønner: 20 sekunder
  • Hårde krydderier (kanel, anis, kardemomme): 50 sekunder
  • Peanutbutter (peanuts med lidt tahin, salt og olivenolie): 25 sekunder

Konklusionen er rimelig klar her. Minihakkeren klarer opgaverne lynhurtigt og med et tilfredsstillende resultat.

Skulle jeg ønske mig noget, var det nok, at minihakkeren var knap så mini. Så derfor ender:

Dommen over Bamix minihakker 4.5/5

Bamix SliceSy

Bamix SliceSy

Bamix SliceSy

SliceSy er Bamix ekstratilbehør som er meningen skal erstatte din foodprocessor, og den er bestemt en kandidat. Den er noget mindre end de klassiske foodprocessorer og meget nem at håndtere, men da den netop er noget mindre, så er det ikke de store portioner man laver.

SliceSy klarer alle opgaverne, men et irritationsmoment er åbningen til ingredienserne som er lige lovligt lille. Den skal jo selvfølgelige passe til bladene, men man skal regne med at skule dele større ingredienser i flere stykker for at bruge dens blade.

SliceSy har en smart feature, da den har en plade som man sætter ned i den og monterer så låget på denne. Det gør at når man har hakket, revet eller skivet noget, så kan man, ved at hive i denne plades stang, nemt få indholdet op af beholderen.

SliceSy kommer med tre størrelser rivejern og to størrelse skivejern

Bamix blade og skivejern

Bamix blade og skivejern

SliceSy har dog også hakkefunktion og den fungerer utrolig godt. Her er et par af de ting jeg har lavet med den.

Kartoffelskiver

Skivede kartofler

Skivede kartofler

Hvis man f.eks. vil lave flødekartofler, pommes anna, tortilla eller bare skivede kartofler der skal på panden eller simre i et fad med en steg ovenpå, så bruger man et at skivejernene til SliceSy.

Det er så her hvor man godt kunne savne en lidt større åbning til ingredienserne. Jeg måtte halvere nogle af kartoflerne for at få dem ned i åbningen, og det var relativt små kartofler.

Resultatet er til gengæld helt præcise skiver, så funktionaliteten fejler ikke noget.

Jeg fik også prøvet at skive gulerødder, majroer og skorzonerødder og det gik altsammen rigtig fint, da de jo også er lidt mindre.

Gulerødder og skorzonerødder skulle lige skæres over, men det ville de også skulle i en almindelig foodprocessor.

Dommen over SliceSy til at skive ender på 4.5/5.

Revne grøntsager

Revne gulerødder

Revne gulerødder

Her er ikke så meget at sige. rivejernene fungerer perfekt og det går rigtig stærkt med at rive diverse grøntsager og frugt. Om det er gulerødder, kartofler, æbler eller rødder, der klar SliceSy det helt i top, og de forskellige størrelser jern laver ensartetede strimler i den ønskede størrelse.

Bemærk, føromtalte stang på billedet herover. Det er den man bare hiver i så får man nemt indholdet ud.

 Dommen over SliceSy med rivejern ender på 5/5

Hakkede grøntsager

Hakkede grøntsager

Hakkede grøntsager

SliceSy kommer også med en kniv som kan bl.a. kan bruges til at hakke grøntsager med. Denne kniv er rigtig smart udformet med skråt blad, der gør at indholdet bliver løftet samtidig med at det bliver hakket, og derfor bliver alt hakket meget jævnt.

Man skal dog være opmærksom på at man ikke skal fylde beholderen mere end halvt op, ellers får man ikke blandet ingredienserne ordentligt.

Der er ingen tvivl om at Bamix SliceSy klarer opgaven helt perfekt og det tager ikke mere end lige omkring 20 sekunder at finthakke en blanding af gulerod, løg og selleri.

Hakket kød

Bamix, Kød og hakkeblad

Bamix, Kød og hakkeblad

Jeg har tidligere brugt min kødhakker til kitchen aid, men der er ingen tvivl om at den bliver erstattet, nu, af Bamix SliceSy.

Netop på grund af de skrå blade klarer den kødhakning til perfektion. Et virkelig godt resultat, vil jeg sige.

Man styrer rigtig nemt hvor meget kødet skal hakkes, med de 2 hastigheder som den kan køre med. Det tog ikke meget mere end 20 sekunder før jeg havde noget hakket kød, der passede perfekt til den engelske pie jeg ville lave.

Hakket kød

Hakket kød

Jeg har også prøvet at hakke svinekød, lammekød, kylling og fisk på denne her maskine og det fungerer bare rigtig godt. Det er en fornøjelse at kunne vælge præcis hvad for noget kød man vil bruge når man skal bruge hakket kød og man selv vælge udskæringen.

Jeg syntes det ville være smart med en rørefunktion, altså med en dejkrog eller lignende, så man bedre vil kunne bruge den til at samle en fars, men så vidt jeg ved, findes det ikke.

Dommen over Bamix SliceSy til at hakke ender på 5/5

Konklusion på stortesten af Bamix Superbox

Jeg har i skrivende stund haft Bamix superbox’en på besøg i ca. 2 uger, og har stort set brugt den hver eneste dag. Når jeg tænker på hvad jeg bruger den til, så kan jeg ikke entydigt sige at det er en specifik ting. Jeg bruger netop de forskellige slags tilbehør der er. Men især SliceSy og blenderfunktionen er meget ofte i brug.

Bamix vil jeg kalde:

hverdagens køkkenassistent

Den klarer nemt en masse opgaver på meget kort tid. Den passer godt til mindre mængder og er derfor en perfekt hjælp i netop hverdagen.

Skal man lave mad til mange personer, vil jeg nok stadig hive foodprocessoren frem fra tid til anden, men indtil da, kan jeg fint klare dagens madlavning og brødbagning med hjælp fra denne her fantastiske maskine.

Jeg har jo et par indvendinger omkring netop størrelse, men det er ikke så kritiske ting at jeg vil lade det gå ud over det faktum at den klarer hver opgave med stor hastighed og præcision, og derfor vil jeg runde lidt op, og ende med at give Bamix Superbox:

Fem Stjerner

5 ud af 5 mulige

Du vil komme til at læse lidt mere om hvad jeg bruger den til når der skal bages ovre på broedet.dk

Bamix Superbox kan erhverves for 1844,- hos KitchenOne eller du kan købe den hos White Away. Man kan også købe Bamix i mange andre pakker, hvor der er mindre udstyr med, ligesom man kan nøjes med stavblenderen helt for sig til at starte med, og så udvide efterføgelgende med ekstra udstyr.

Kig også her for en fuld liste over Bamix Stavblendere og diverse udstyr.

Hvis du lige står og mangler den perfekte gave til kokken, så går du ikke galt i byen med denne her.

Anmeldt af: Søren2. December, 2012