En god Pancetta kan bruges til mange forskellige retter. F.eks. er det uundværligt i en god spaghetti bolognese, som du også kan læse om her på siderne.

Pancetta

Pancetta

Ligesom med alle mulige andre madvarer er der stor forskel på hvad for noget pancetta man får fingrene i. Meget af det kan jo godt bruges i simreretter, men der virkelig smagsforskel når man får fingrene i en godt krydret og tørsaltet pancetta.

Det kan godt svare sig at købe et stykke hos sin yndlingsslagter og så får skåret det op på en måde så det kan bruges lidt af gangen.

Jeg plejer at købe et godt stykke og så hakke noget af det hvor noget af det så også kan bruges på et stykke godt brød.

Pancetta er det italienske bacon, som oftest er tørsaltet og indeholder krydderier som f.eks. peber, fennikel, muskat og krydderurter, men den helt basale er bare med peber.

Man kan altså bruge Pancetta’en i stedet for bacon, som oftest er røget og giver en noget anden smag.

Man får en helt distinkt smag af svin med pancetta.

Der findes selvfølgelig også røget pancetta, men jeg foretrækker den ikke røget.

Ud over at bruge pancetta i simreretter, kan jeg bestemt anbefale at bruge det i pasta retter, f.eks. pasta med pancetta, parmesan og æg, eller asparges med pancetta, simple retter hvor det kommer helt til sin ret. Selvølgelig skal der også lidt pancetta i din minestrone.

Eller hvad med lidt rosenkål, smør og pancetta . En omgang scrambled eggs med tomat og pancetta, kyllingebryst med pancetta om.. Der er mange muligheder.

Pancetta inden det hakkes

Pancetta inden det hakkes

Køb noget pancetta hos slagteren i et helt stykke og brug foodprocessoren eller stavblenderen til at hakke pancettaen.

Dererfter kan man fryse i mindre portioner, så har man altid til en bolognese eller en minestrone, eller bare en god oksegullasch.

Jeg hakkede selv denne her økologiske pancetta, som jeg havde købt hos : Slagten ved kultorvet, med en Bamix, som du kan læse en test af her.

Sørg også for at gemme et par skiver hele, de kan bruges til mange lækre ting.

Hakket Pancetta

Hakket Pancetta

Nyd din pancetta.