Det er ikke meget mere end et døgn siden jeg var på Arti’kok som er en mindre restaurant i udkanten af København, nærmere bestemt Hvidovre.
Der. Lige over for Hvidovre Stationscenter, på hvidovrevej nr. 92 ligger en vaskeægte perle af en restaurant. Den gør ikke meget af sig selv, som den ligger der i hvidovre, væk fra storbyens midte og de mange konkurrerende restauranter netop derinde, men det er top niveau i mine øjne. Deres mad er så velsmagende, vel tilberedt, tilpas afbalanceret, smukt udført og samtidig inspirerende anderledes at jeg ikke kan andet, end varmt at anbefale et besøg på denne forstads gourmet kvalitetsrestaurant.
Arti’kok
Vi havde bestilt bord til 2, kl. 19.00 og da vi ankom, kunne vi allerede der se, at restauranten var godt fyldt op. Det var en fredag aften og der summede af liv i restauranten. Det er en forholdsvis lille restaurant med omkring 10-14 borde, hvilket giver en ret hyggelig stemning. Så vidt jeg lige kan se har restauranten også mulighed for udeservering, hvis vejret ellers er til det.
Der gik et splitsekund, fra vi var inde i restauranten, til en tjener bød os velkommen, hjalp os af med overtøjet og viste os hen til vores bord, selvfølgelig med en opfordring til at få en velkomstdrink, som vi dog valgte at springe over og i stedet bestille noget vand. Vi havde allerede planlagt at få vinmenu, så der var ikke rigtig behov for velkomstdrinken.
Arti’kok har et lille menukort, med en, op til fem retters menu, suppleret med vinmenu og et lille a la carte kort. Vi valgte 3 retters menu, hvor vi dog valgte at blande retter ind fra a la carte kortet og hertil en vinmenu til at slå retterne følge.
Aftenenens menu blev således til:
Forret :
- Sværdfiskecarpaccio a´la ceviche m/philidelphiacreme, avokadocreme, tomat, ærteskud og sesamtwill
- Skindstegt sandart m/ramsløgskapers, hvide asparges, beurre blanc & krydderurtesalat
Hovedret :
- Langtidsstegt oksefilet m/ærter, syltede løg, forårsløg, karotter, nye kartofler og sauce gastrique
- Bagt torsk m/spejlæg, stenbiderrogn, grønne asparges, nye kartofler & vinagrette
Ost :
- Udvalg af oste m/to slags kvæder og sprødt brød
- Sprød camenbert m/malt brød og to slags solbær
Det skal siges at hverken min medspiser, eller jeg er så meget til desserter som sådan og vælger tit osten i stedet, men jeg vil sige at de desserter vi så blev serveret for andre, så utrolig godt ud og kunne også høre på de kommentarer der kom fra bordene at de var meget vellykkede.
Inden vi fik retterne, kom der lige et par snacks på bordet, sammen med vinen til første ret. Snacksene bestod af gode store olivenolie, hjemmeristede og krydrede nødder, samt sprøde hjemmebagte saltstænger med en god friskrørt trøffelmayonnaise, som smagte utrolig godt.
Efter ca. 10 minutter kom de første retter: sandart og sværdfisk.
Skindstegt Sandart med Ramsløg og Asparges
Den stegte sandart var stegt fuldstændig til perfektion, de hvide asparges dejligt aromatiske og blandingen af ramsløg, beurre blanc og de sprøde friske krydderurter gjorde retten himmelsk. Det var perfekt velsmag som i den grad fik en til at ønske sig mere.
Til denne ret fik min medspiser serveret et glas : 2011 Grüner Veltliner, Windspiel, Niederösterreich, Østrig
Et dejligt glas, med svag sparkle
Sværdfisk Carpaccio, med ovnbagte tomater, ærteskud, avocadocreme og philadelphia creme
Denne her ret havde jeg selv glædet mig meget til at prøve, jeg elsker ceviche, som du også kan læse om her på bloggen. Ceviche laves ved at man “koger” fisken i citron, hvilket selvfølgelig giver en del af citrus smagen til fisken. Jeg syntes nu ikke denne her Carpaccio a la Ceviche havde specielt meget syre i sig, men det gjorde bestemt ingenting. Sværdfisken var lækker, de små sesam kiks med krydderier smagte dejligt, den let krydrede avocado creme og den blide philadelphia creme ( en hentydning til at den var lavet på den friskost ? ), smagte helt perfekt sammen med de sprøde og sødlige ærteskud.
Til at runde retten af var der langtidsovnbagte tomater, som havde fået tilpas meget tid til at udvikle en kraftig sødme, som spillede rigtig godt sammen med de andre elementer i retten.
Uden tvivl en ret jeg er nødt til at prøve at efterligne. Iøvrigt er sådanne ovnbagte tomater, rigtig lækre til mange ting, og de er ret lette at lave, men tager lidt tid. Konceptet er at man ovnbager små tomater ved lav temperatur: 80-90 grader i 2-3 timer og gerne længere tid, hvis man vil have dem lidt sprøde. De skal bare lige have lidt olivenolie og så gerne krydderier efter eget valg.
Til denne ret fik jeg serveret et glas : 2011 Grechetto/Procatico, Santa Cristina, Umbria, Italien
Det var et godt glas, som var frisk og smagte rigtig godt til denne ret.
Efter forretterne gik der yderligere 10 minutters tid før hovedretterne ankom. Lidt forinden havde en af tjenerne dog været forbi med vinene til hovedretten, hvor det blev foreslået at min medspiser skulle prøve netop den samme vin som jeg havde fået til sværdfisk, til hendes torsk. Jeg fik en 2009 Shiraz, Tempus Two, Hunter Vally, Australien i glasset.
Det skal siges at servicen på denne her restaurant er helt i top, tjenerne er vel vidende, kan introducere alle retter og vin, og er vidende om de ingredienser der indgår, ligesom de gerne undersøger nærmere, hvis de ikke lige har svaret på stående fod.
Betjeningen var nærværende, meget venlig og jeg er sikker på at tjenerne er professionelt uddannet, det var en service oplevelse som går langt ud over hvad man oplever mange andre steder.
Den ene hovedret: Bagt torsk, med spejlæg, masser af stenbiderrogn og grønne asparges.
Bagt torsk, stenbidderrogn, spejlæg, vinaigrette og grønne asparges
Her var igen tale om et lille mesterværk af en ret. Normalt når man tænker vinaigrette, så tænker man på en simpel blanding af olie og eddike, selvfølgelig ofte tilsat lidt krydderi.
Den vinaigrette der fulgte med til denne her ret var utrolig let, med en svag syrlighed og tilsat bunkevis af krydderurter. Det fede fra det smilende spejlæg supplerede det faste kød fra torsken og stenbidderrognen på en god måde, som blev bragt endnu et skridt op af velsmagsstigen med vinaigretten. Og her stoppede det ikke engang. Der var rigeligt med sprød brøndkarse og perfekt tilberedte grønne asparges.
En virkelig dejlig ret.
Jeg fik serveret langtidsstegt oksefilet med nye ærter, helt nye løg og en gastrik på bl.a. lakrids. Hertil nye kartofler og små fine karrotter.
Langtidsstegt okse med forårsløg og gastrik
Kødet var meget mørt og var stegt rigtig fint, i den rosa-røde ende, hvilket jeg bestemt foretrækker. Jeg tænker lidt, at når nu der er tale om en langtidsstegt oksefilet, så kan man jo heller ikke så godt styre folks preferencer for medium,rare,welldone, bleau osv.. Det er rigtig fint, fordi denne her filet havde godt af at blive serveret som den gjorde.
Under filet’en lå en velsmagende blomkålspure, der sammen med de perferkt marinerede og stegte nye løg, de nye rå ærter og de små karotter, gav en dejlig friskhed til retten og komplementerede den kraftige smag fra saucen utrolig godt.
Jeg fik rigtig meget lyst til at lave mig en gastrik igen efter denne her ret 🙂 , så det gik jeg også hjem og lavede dagen efter, syntes også det var en god ide med lakrids, så tilsatte også lidt lakridsrodspulver til den jeg fik lavet.
De medfølgende nye kartofler var kogt al dente og vendt i smør og passede godt til retten.
Nu var vi så nået til Osten, og det var spændende at se hvad de ville diske op med på ostetallerkenen. Vi havde jo bedt om at få nogle i den lidt mere kraftige ende.
Ostetallerken
Lad os starte med tilbehøret. Der blev serveret lidt oliven, kvædegele, nødder i honning, en enkelt sesam kiks og et maltbrød bagt i potte, dejligt supplement til de oste der blev serveret. Jeg var lidt nysgerrig og spurgte om maltbrøddet var bagt med brændt maltmel, som jeg selv bruger tit i brød og som kunne være med til at give det den farve det havde, men det var det ikke, så det må næsten være bagt med maltekstrakt i stedet.
Ostene var helt klart i den kraftige ende, hvilket jo er perfekt når nu man er mest til ost med smag. Der var en god cremet aldrende brie, en spansk hård ko ost med masser af store krystaller, en kraftig rødkitost og en bleu d’auvergne. Jeg kan desværre ikke huske hvad de andre oste hed, men de blev pænt præsenteret ved bordet.
Til disse oste anbefalede tjeneren en sød riesling, som helt bestemt gik godt med de fede og kraftige oste.
Jeg selv fik menuens osteanretning, som bestod af en opdateret klassiker, stegt camembert med hjemmerørt solbær og også et maltbrød
Ristet Camembert med to slags solbær og maltbrød
Camembert var i den kraftige ende og smagte rigtig godt sammen solbærene, min medspiser var også hurtig til at få lidt solbær over til hendes oste 🙂 , som de jo også passede rigtig godt til.
Camemberten var vendt i en crumble som var dejligt sprød, og det medfølgende maltbrød passede godt til.
Eneste lille anke. Jeg syntes måske den ristede camembert var lige lille nok, jeg var ganske mæt og det var en dejlig ret, og ser man den som en lille snack inden man går videre til en egentlig dessert, så er den jo perfekt størrelse, men som her hvor det var afslutningen, så føltes det lidt forkert.
Til Camemberten blev der serveret et godt glas : 2009 Cabernet Franc, Anjou, Loire, Frankrig . Det var en god sødmefuld rose, der stod rigtig godt til Camemberten.
Vi besluttede os for at slutte af med en espresso, og et glas grappa, samt husets petit fours, hvilket bestod af et stykke med masser af pistacie og et stykke med kraftig nougat.
Jeg valgte et godt glas Grappa på Barolo, efter at have fået introduceret mulighederne af den venlige tjener. Der var gode muligheder, da de også havde den mere klassisk sprittede udgave som er den mest udbredte i italien.
Petit Fours
Konlusionen er jo som du næsten kan regne ud. Jeg kan ikke andet end varmt anbefale et besøg hos Arti’kok. Prismæssigt ligger det lidt over middel, men i forhold til prisniveau på “tilsvarende” restauranter, syntes jeg det er rigtig fornuftigt, og med mad af den kvalitet og service på det niveau. er der heller ikke nogen som helst tvivl om et dette besøg kommer til at afføde flere besøg hos Arti’kok, ligesom ordet helt sikkert spredes til min omgangskreds.
Restauranten følger årets gang med de råvarer der anvendes, så menuen skifter også hver eneste måned, så der er rig mulighed for at opleve køkkenets forskellige facetter hen over året.
Jeg har spist på rigtig mange restauranter i ind og udland, lige fra bistro’er og burgerhouses til michelin restauranter og selvom det ikke skal være en konkurrence, så mener jeg at maden og betjeningen hos Arti’kok er helt i toppen af listen over de steder jeg har besøgt.
Det kunne være rigtig spændende hvis de på et tidspunkt, måske som special arrangement, prøvede at servere en lidt større menu, bestående af mindre retter så man virkelig kom hele vejen rundt.
På min egen lille skala vil jeg give Arti’kok 5 1/2 ud af 6 stjerner. Tak for en god aften.
Hvis du vil have lidt mere at vide om Resturant Arti’kok så besøg deres hjemmeside.
Eller læs et par andre anmeldelser og artikler
Du vil muligvis også kunne lide
