fajita af kylling med fladbrød, ost, rød guacamole, salt og creme fraiche

fajita af kylling med fladbrød, ost, rød guacamole, salt og creme fraiche

Jeg kan godt lide krydret mad, og jeg kan godt lide de forskelligartede måder man krydrer mad i f.eks. sydamerika, asien og mellemøsten. Der er så stor forskel i den krydrede smag når man tager en indisk ret og sammenligner den med en mexikansk. De er begge stærke, men er virkelig forskellige.

Denne her ret er jo mest af alt sydamerikansk og fajita er jo bare et spørgsmål om hvad for en slags udskæring af kød man anvender. De fleste tænker nok, at det er krydderierne man hentyder til, men det er slet ikke tilfældet. Udskæringen til fajita er lidt populært, det møre kød.

Man kan servere mange forskellige ting til fajita, men jeg holder mig nu til en rimelig klassisk fajita som består af:

Shaker

Shaker

Det første der skal ske, er at man skal have lavet krydderiblandingen, sådan så kyllingen kan få lov til at trække lidt med krydderierne på, inden de skal steges.

Til det formål anvender jeg en krydderi-shaker som samtidig også er en morter. De fleste krydderier jeg anvender er dog tørrede og allerede stødte krydderier, så der er ikke meget der skal stødes yderligere, men der er hele spidskommen i, så det er fint at lade morteren arbejde også.

Så her er mit bud på en blanding af krydderier til fajita.

Opskrift på Fajita krydderiblanding

  • 1/2 tsk salt
    Fajita krydderi blanding

    Fajita krydderiblanding

  • 1 tsk paprika
  • 1/2 tsk sukker
  • 1/2 tsk løgpulver
  • 1/2 tsk hvidløgspulver
  • 1/2 tsk spidskommen
  • friskkværnet peber
  • 1 tsk chilipulver
  • 1/4 tsk cayennepeber
  • 1/2 tsk stødt koriander

Det hele blandes og så er krydderiblandingen klar.

______________________________________________________

Opskrift på Fajita af Kylling

Nu skal kyllingen vendes i krydderiblandingen og stå og trække i en time eller to.

Jeg anvendte 300 gram kyllingeinderfilet.

Fajita af kylling med krydderier

Fajita af kylling med krydderier

Herefter skal den steges. Jeg stegte dem 1 minut på hver side ved hård varme.

Fajita af kylling på panden

Fajita af kylling på panden

Når de er færdigstegt, lader jeg dem lige trække i 5 minutter.

Stegt kylling fajita

Stegt kylling fajita

Så skærer jeg den ud mindre stykker. Det behøves bestemt ikke, men jeg kan godt lide dem i mindre bidder, når man som jeg, vælger at servere dem i fladbrød.

Fajita af kylling, skåret ud

Fajita af kylling, skåret ud

______________________________________________________

Imens kyllingen trækker, laver jeg rød guacamole.

Opskrift på Rød Guacamole

Rød Guacamole

Rød Guacamole

Rød guacamole, bliver rød, fordi jeg anvender tomater i. Jeg syntes tomater og avocado smager rigtig godt sammen og giver guacamolen et lækkert strejf af sødme.

  • 2 avocado
  • 1/2 rødløg
  • 1 rød mild chili eller 1/2 medium chili
  • 2 fed hvidløg
  • 4 cherrytomater
  • saft af en halv citron (evt. 1 hel lime, hvis man vil have den lidt sødere)
  • 1/2 tsk stødt koriander
  • salt og peber

Jeg laver min guacamole på en ret simpel måde. Ned i foodprocessoren med det hele og tænd!

Der skal dog kun 2 af cherry tomaterne i. De resterende 2 skal hakkes og blandes i bagefter.

_______________________________________________________

Fladbrødene skal laves og bages, min opskrift på fladbrød er at finde ovre på broedet.dk.

_______________________________________________________

Inden jeg ruller kyllingerne sammen i fladbrødene, steger jeg peberfrugter og løg som skal

Rød peber og løg

Rød peber og løg

ind i fladbrødene sammen med kyllingen.

Jeg krydrer kun peberfrugt og løg med salt og peber, fordi krydderierne på kyllingen er ret intens, så der er ikke behov for mere.

Jeg anvendte 2 peberfrugter og 2 løg, som jeg skar i skiver, hvorefter jeg stegte dem møre: 4 minutter på panden.

Herefter samler man bare kylling, peberfrugt, løg og noget god ost i fladbrødene og ruller dem sammen. Jeg anvendte en god lagret cheddar ost til de her fajitas.

Fladbrød med fajita af kylling, rød peber, løg og lagret cheddar

Fladbrød med fajita af kylling, rød peber, løg og lagret cheddar

De samlede fladbrød skal så i en 225 grader varm ovn i 10 minutter, så osten smelter godt sammen med resten. Da jeg stegte kyllingerne så kort tid som jeg gjorde ovenfor, kan de godt tåle at komme i ovnen uden at blive tørre.

Server Fajita Fladbrødene med Rød Guacamole, lidt cremefraiche og en sprød grøn salat.

Velbekomme ! :-)

fajita af kylling med fladbrød, ost, rød guacamole, salt og creme fraiche

fajita af kylling med fladbrød, ost, rød guacamole, salt og creme fraiche